3D flange opmåling

Kvejborg laver kontrolopmålinger på tårne til havvindmøller, inden de sendes ud på havet, hvilket skåner miljøet og sparer vindmølleindustrien for mange penge.

Når en vindmølle monteres ude på havet, er det vigtigt at den passer meget nøjagtigt ned i fundamentet, for at kunne holde til de kraftige stød fra vind og vand. Derfor er det nødvendigt at sejle hele vejen tilbage, hvis vindmølletårnet viser sig ikke at passe, hvilket er en meget dyr affære.

Dette problem har Kvejborg ApS en løsning på, ved hjælp af såkaldt fotoparametri, er det nu muligt at opmåle vindmølletårnet inden det bliver sejlet ud på havet. Ud fra opmålingen kan Kvejborg ApS sammenligne rapporten fra den tidligere fundament opmåling. Ved at ligge hulmønstret fra de 2 opmålinger oven på hinanden, kan Kvejborg afgøre hvorvidt tårnet vil passe inden for den tilladte tolerence. Hvis tårnet ikke passer, vil det ikke blive sejlet ud på havet, og en masse penge og CO2 er dermed sparet - i dette tilfælde til fordel for Siemens Wind Power

Der bliver taget en masse billeder, og ved hjælp af nogle unikke positioneringsmærker, der sættes på vindmølletårnet, kan computeren sammensætte dem til en tredimensionel helhed. Derfra kan man udlede de nøjagtige mål på vindmølletårnet. I dette tilfælde op til +/- 0,2mm på Ø6m tårn

Kontrolopmålingen varer ca. 1½ time.