3D-scannere: Sådan vælger du den rigtige
3D-opmåling er populært som aldrig før. Du kan derfor gøre klogt i at investere i teknologien. Men hvad er en 3D-laserscanner, hvad kan den egentlig bruges til, og hvilken scanner bør du vælge? Bare rolig, alt det giver vi svar på i dette blogindlæg. Læs med nedenfor og bliv klogere på 3D-laserscannere.
#1 Hvad er en 3D-laserscanner?
En 3D-laserscanner er en berøringsfri og ikke-destruktiv enhed, der ved hjælp af lasere digitalt 3D-måler objekter og deres omgivende miljøer. Når man scanner et objekt, projicerer den et kodet mønster af lys fra laserne. Dette kodede mønster vil matche objektets form og skaber en digital version af objektet.
Den digitale kopi af objektet kan nu eksporteres som en polygon mesh-fil, altså en repræsentation af 3D-modellen, der kan overføres til en CAD-software, inspektion eller 3D print software.
#2 Hvad kan en 3D scanner?
Faktisk kan specialiserede 3D-laserscannere endda scanne menneskekroppe og bygninger!
Med en bærbar og håndholdt 3D-laserscanner kan man opnå nøjagtige 3D-opmålinger hvor som helst. Det betyder bl.a., at man kan scanne direkte på produktionsgulvet, på en udgravet rørledning, eller på en svært tilgængelig og ultralille komponent i et køretøj.
#3 Hvilke industrier bruger 3D-laserscannere?
Du spørger måske, hvor bruger man så 3D-laserscannere? Det enkle svar er overalt, og derfor kan scanneren bruges af fagfolk i mange forskellige sektorer, f.eks:
- Rumfart
- Transport og biler
- Forbrugerprodukter
- B2B produktion
- Uddannelse
- Tunge industrier
- Sundhedspleje
- Arv, kunst og arkitektur
- Olie og gas
- Strømproduktion
- Og så meget mere!
Derudover ser vi også, at 3D-laserscannere har været utrolig populære hos hobbyfolk, kunstnere og alt derimellem.
#4 Hvad bruges en 3D laserscanner til?
Du ved sikkert, at en 3D-laserscanner kan skabe 3D-modeller og replikationer af fysiske objekter. Men hvad betyder det helt præcist for din virksomhed? For at give dig lidt inspiration, har vi her samlet en række eksempler på, hvordan man i forskellige fagområder bruger 3D-laserscannere.
Produktudvikling og design | 3D-laserscannere kan hjælpe ingeniører og industrielle designere med at udvikle nye, innovative produkter, f.eks. højtydende street- og off road sportsmotorcykler. |
3D-print (Additiv Manufactoring) | Designteams kan hurtigt skabe prototyper af dele eller komplette produkter ved hjælp af 3D-laserscannere og en 3D-printer. |
Reverse engineering | Produktionsteams bruger 3D-laserscannere til at genskabe kritiske dele, som de ikke har de originale 3D-modeller til, f.eks. i bilindustriens eftermarked. |
Kvalitetskontrol og kvalitetssikring | Inspektionshold udnytter avancerede 3D-laserscannere til at forbedre kvalitetskontrollen i additive fremstillingsprocesser af store dele. |
Vedligeholdelse, reparation og eftersyn (MRO) | MRO-fagfolk anvender 3D-laserscannere til at vurdere kritiske skader på flykomponenter. |
Ikke-destruktiv test (NDT) | Udførelse af inspektioner i eks. atomkraftværker gøres lettere ved hjælp af 3D-laserscannere. |
Videnskab og uddannelse | Forskere og professorer lærer morgendagens ingeniører og industrielle designere, hvordan man bruger 3D-laserscannere inden for specifikke arbejdsområder. |
Medicin og sundhedsvæsen | Medicinske fagfolk og teknikere bruger 3D-laserscannere til at skabe specialstøbte ortoser. |
Arv, arkæologi, arkitektur og kunst | Bevaring/arkivering af arv og kunst bliver gjort nemmere, når restauratører bruger 3D-laserscannere. |
Multimedier, visuelle effekter og metaverset | 3D-laserscannere bruges til at skabe non-fungible tokens (NFT’er) til digital kunst og 3D-modeller i metaversen. |
Byggeri og anlæg | Byggebranchen vælger i stigende grad 3D-laserscannere til alt fra validering af designudførelse til at skabe 3D-modeller. |
#5 Hvad er forskellen mellem laserscanning og fast CMM-scanning?
Selvom der findes en række 3D-måleløsninger på markedet, så bliver særligt to løsninger ofte sammenlignet. Nemlig bærbare 3D-laserscannere og faste koordinatmålemaskiner (CMM’er). Det skyldes, at begge teknologier har de nøjagtighedsniveauer, der kræves til professionel brug.
En CMM består af en solid granitbordplade, portal- eller bromonteret arm og en probe, der skal bruges til taktil måling. Den er ofte placeret i et laboratorium eller i et dedikeret rum, fordi den kan være meget følsom over for omgivende forhold, som f.eks. vibrationer, støv, fugtniveauer osv. Den største fordel er, at en CMM er meget nøjagtig. Nogle af ulemperne er dog, at den skal betjenes af en erfaren metrolog, og at den kan være langsom og er begrænset i fleksibilitet. Dele skal desuden transporteres til målemaskinen, hvilket gør det svært at effektivere gennemløb samt vanskeligt at bruge den til store dele.
Afhængigt af mærke og model er bærbare 3D-laserscannere hurtige til at indhente 3D-målinger. Derudover kan de nemt bruges af operatører på alle niveauer. Og fordi scannerne er bærbare og robuste, kan de bruges lige på et produktionsgulv eller udenfor. Altså kan de modstå barske forhold uden at ofre datanøjagtighed, pålidelighed og gentagelsesnøjagtighed.
Ofte vil producenter for eksempel investere i begge teknologier. De vil så bruge CMM’en til de vigtigste inspektioner, der kræver det højeste niveau af nøjagtighed. Hvor 3D-laserscannere så bruges til alle andre 3D-målinger, hvilket fjerner flaskehalsproblemerne hos CMM’en og forbedrer den samlede produktivitet.
#6 Hvor meget koster en 3D laserscanner?
Prisklassen for 3D-laserscannere afhænger af enhedernes kvalitet og ydeevne.
Det kan derfor være fristende at købe en billig scanner, men det er ikke nødvendigvis en særlig god idé. Vi har her nogle eksempler på, hvorfor det kan være risikabelt at bruge en billig 3D-laserscanner til professionelt brug.
- Inspektioner af flykomponenter med en 3D-laserscanner uden de rigtige nøjagtighedsniveauer, kan være dødelig for passagerer i tilfælde af et styrt.
- Under NDT-vurderinger af olie- og gasrørledninger kan unøjagtige data betyde, at inspektører muligvis ikke opdager potentielle skader, såsom revner og korrosioner, der kan forårsage fare for det omgivende miljø og befolkning.
- Forestil dig, at et kvalitetskontrolteam overser en defekt i underenhederne på en ny bilmodel. Det kan på længere sigt medføre en omfattende – og meget dyr – tilbagekaldelse af mange biler.
#7 Sådan vælger du den bedste 3D-laserscanner på markedet
At vælge den rigtige 3D-laserscanner til dit specifikke formål afhænger af et utal af faktorer. For at gøre det lettere for dig, så har vi opstillet 7 punkter, som du bør have med i din købsbeslutning:
1. Nøjagtighed og gentagelsesnøjagtighed: Hvor nøjagtig skal 3D-scanneren være? Kræver din måling høje toleranceniveauer eller overholdelse af stive normer?
2. Opløsning: 3D-modellens opløsning vil med garanti være vigtig, hvis du arbejder med en høj detaljegrad. Jo højere opløsning, jo flere detaljer er der på 3D-modellen.
3. Hastighed: Hvor hurtigt går det? Designer du et produkt, der skal have en hurtig time-to-market? Lavpris 3D-laserscannere kan være længere tid om at fange data end professionelle 3D-laserscannere.
4. Brugervenlighed: Nogle 3D-laserscannerteknologier er nemmere at bruge end andre. Sørg for at afprøve hvor intuitiv og ergonomisk hver 3D-laserscanner er. Det sidste, du ønsker er, at dit team bliver bundet af udstyr, der er kompliceret at anvende.
5. Bærbarhed: Hvad er dit behov for bærbarhed og mobilitet? Ser du kun behovet for 3D-scanning som en stationær enhed, eller ønsker du at kunne anvende teknologien flere steder i produktionen eller ”i marken”? Ægte bærbarhed kommer af ikke at skulle bruge eksterne referencer. En 3D-laserscanner bør være helt selvstændig, så den kan bruges på et produktionsgulv,, til feltarbejde eller i ustabile/ukontrollerede/trange områder.
6. 3D-scanningsoftware: Ikke alle producenter leverer integrerede 3D-softwareplatforme, der fungerer problemfrit med deres 3D-laserscannere. Dette er derfor noget, du skal være opmærksom på. Du får mest muligt ud af din 3D-laserscanner med software, der tager postprocessen og databehandlingen til et helt nyt niveau.
7. Uddannelse, support og vedligeholdelse: Når du skal investere i en 3D-laserscanner, bør du også undersøge, hvorvidt producenten tilbyder træning/oplæring, support og vedligeholdelsestjenester.
Vil du vide mere, så er du altid velkommen til at kontakte os på 40 72 16 87 eller info@kvejborg.dk
Det oprindelige blogindlæg er skrevet af Creaform og kan findes her.