Skip to main content

3D-scanning: Hjælper med at analysere en læssers delmål og afvigelser


Ålö Landbrugsmaskiner er en af de førende producenter af læssere og redskaber til landbrugstraktorer. Med produktionsfaciliteter i fire lande og kunder i over 50 lande har Ålö ca. 30% af verdensmarkedet for traktorlæssere på over 50 hk. Siden 2020 har virksomheden været en del af JOST Group, en anerkendt producent af sikkerhedskritiske systemer til erhvervskøretøjer.

Ålö har været en del af JOST-koncernen siden 2020

Traditionelle 3D-målinger var ikke længere godt nok

Ålö Landbrugsmaskiner havde brug for en pålidelig og effektiv løsning til at udføre detaljeret 3D-scanning af deres maskiner. Og især manglede de en løsning, der kunne scanne deres store, mekaniske dele. Med den nye løsning ville de gerne kunne analysere læsserens fremstillede deles dimensioner og afvigelser.

De eksisterende målemetoder (CMM og manuel opmåling) var i Ålös situation utilstrækkelige og ineffektive. Det skyldtes størrelsen på deres delene, som ikke let kunne flyttes, samt de stramme tolerancer for dimensionsnøjagtighed.

I forsøget på at finde en løsning prøvede Ålö at bruge en knækarmscanner. Dog gav det dem en række udfordringer såsom vibrationer på stedet, hvilket kompromitterede nøjagtigheden for meget. Derudover havde knækarmen en begrænset rækkevidde, og det betød derfor, at operatørerne konstant var nødt til at flytte den leddelte arm, hvilket påvirkede optagelsestiden negativt. Og en sidste, kedelig faktor var den langsomme scanningshastighed, da armen var begrænset til kun at scanne to laserlinjer.

Ålö bruger Creaforms MetraSCAN til at vurdere deformationer på deres maskiner.

Forbedret effektivitet over hele linjen

I Ålös søgen efter en ny måleløsning, trådte Creaform til og præsenterede dem for MetraSCAN. Og netop denne løsning fik Ålö efterfølgende demonstreret i eget værksted. Her blev der scannet en frontlæsser med dimensionerne 3 m x 2 m x 1,2 m. Det primære fokus var her at sammenligne 3D-afvigelserne.

Alle scanningsdata blev først justeret med den digitale teoretiske CAD-model og, og dernæst blev der udført en 3D-analyse for at generere et colourmap. Sidst blev farveskalaen tilpasset, så de kunne lokalisere større deformationer og tilføje kommentarer på specifikke kritiske områder.

Generering af et farvekort af en landbrugslæsser

Hos Ålö fik de altså syn for sagen og så med det samme, at MetraSCAN havde nogle klare fordele i forhold til de tidligere metoder, de havde forsøgt sig med. Fx ville scanningsprocessen kun tage dem 30 minutter, hvilket var en betydelig reduktion i deres daværende inspektionstid. Dermed var det tydeligt, at dette var et måleværktøj, de ville få meget gavn af til deres inspektioner af store, mekaniske dele.

Med en MetraSCAN kan Ålö Landbrugsmaskiner nu udføre statistiske proceskontrolanalyser (SPC) for den samme batch af produkter på én gang, hvilket resulterer i betydelige tids- og indsatsbesparelser. Disse analyser hjælper dem til bedre at kontrollere deres produktionsmetoder. Og fordi de med MetraSCAN har fået en bærbar og brugervenlig løsning, så kan den betjenes hvor som helst og af alle. Det er derfor en god løsning, hvis man ligesom Ålö skal kontrollere store, mekaniske dele.

Det oprindelige blogindlæg er skrevet af Creaform og kan findes her.

Dato
13. oktober 2023
Del opslag