Kvalitetskontrol: Når det ideelle bliver til virkelighed
Kvalitetskontrol (QC) kræver pålidelige resultater, som man kan stole på, for at træffe de rigtige beslutninger og løse udfordringer i produktionen. Derfor benytter mange sig af koordinatmålemaskiner (CMM). Men CMM’ens tempo kan ofte være en begrænsning, og idéen om, at al rutinemæssig kvalitetskontrol kan klares udelukkende med en CMM, er ofte mere ønsketænkning end virkelighed.
Virkeligheden: Kvalitetskontrol med CMM kræver mange ressourcer
Selvom CMM målemaskiner er meget præcise, arbejder de langsomt og kræver erfarne operatører til opsætning og brug. Det gør dem mindre tilgængelige og effektive og betyder, at inspektionstiden bliver længere – især ved komplekse emner.

Creaform gør det ideelle til virkelighed
Creaform.OS™ guider operatøren gennem hele scanningsprocessen med en enkel og intuitiv brugerflade, der visuelt viser, hvilke områder der mangler at blive målt. På den måde sikrer man, at der bliver indsamlet nok data til en pålidelig kvalitetskontrol. Den løbende vejledning under scanningen gør operatøren mere effektiv og mindsker behovet for særligt specialiserede kompetencer.
Derudover bruger Creaform.OS kraftfulde algoritmer, som ikke nødvendigvis kræver ekstremt høj opløsning. Det betyder hurtigere databehandling og mindre filer, der er lettere at håndtere og dele.
Ved at kombinere Inspectionsmodulet fra Creaform Metrology Suite™ med Creaform.OS, bevares de visuelle indikatorer og tilbagemeldinger hele vejen fra scanning til analyse. Når resultaterne analyseres – f.eks. for at tjekke, om et hul sidder korrekt, eller om en geometri overholder mål og tolerancer – har man stadig adgang til alle scanningsindstillinger. Det giver større sikkerhed i kontrollen.
Den samlede dataindsamling gør det lettere for kvalitetsfolk at vurdere, om eventuelle afvigelser skyldes fejl i produktionen, eller om årsagen ligger i variationer i råmaterialer, miljøpåvirkninger, efterbearbejdning, fikstur problemer eller designbegrænsninger.

Virkelighedstjek med CMM
Længere inspektionstid:
Når CMM bruges til rutinemæssige kontrolopgaver, forlænger det ofte inspektionstiden markant. Det kan forsinke produktionen og skabe flaskehalse – især når flere emner venter på at blive målt.
Lang kalibreringstid:
CMM måler geometrier med en taktil probe eller en laserlinje. Hver gang proben eller kameraet skifter vinkel, skal der kalibreres, og det tager tid. Det bliver især en udfordring ved store eller komplekse emner med mange detaljer.
Højere omkostninger:
CMM kræver særlige faciliteter, stabile miljøer og løbende vedligehold – alt sammen noget, der gør driften dyrere. Det kan også give forsinkelser og mindre effektivitet i både produktion og kontrol.
Begrænset fleksibilitet:
CMM fungerer bedst i kontrollerede omgivelser og til specifikke geometrier. Det betyder, at den ikke altid er egnet til forskellige materialer og former. Derfor skal man ofte lave nye opsætninger, kalibreringer og programmeringer – og det tager tid og bremser flowet.
Høje krav til operatøren:
CMM kræver specialuddannede brugere. Det begrænser, hvem der kan bruge udstyret, og mangler operatøren erfaring, kan det skabe tvivl om, hvor pålidelige resultaterne er.
Hvordan løser man det?
Ved at investere i hurtigere og mere brugervenligt udstyr, hvor scanning og analyse foregår i ét og samme intuitive system. Det forenkler kvalitetskontrollen og sparer tid.
Det ideelle?
Kvalitetskontrol med hurtige, enkle løsninger – uden at gå på kompromis med præcisionen.

Mere effektiv håndtering af kvalitetsudfordringer
Med Creaform.OS og Creaform Metrology Suite bliver det langt nemmere at finde årsagen til fejl. Kvalitetsfolk kan hurtigt vurdere, om problemet opstod under selve scanningen. Med større sikkerhed i resultaterne kan de fokusere på at analysere og løse problemet – uden at skulle spekulere på, om operatøren har lavet en fejl under målingen.
Bedre beslutninger, der løfter både kvalitet og produktion
Når ens data er pålidelige, kan kvalitetsfolk i stedet bruge tiden på at optimere værktøjsvedligehold, så udstyr holder længere og nedetid mindskes. De kan også forbedre selve produktionen – fx ved at tjekke miljøforhold, varmebehandling, værktøjer, fiksturer eller ved at revurdere design og tolerancer.
Alt sammen noget, der gør arbejdet mere effektivt – og sikrer bedre kvalitet på slutproduktet.
Det oprindelige blogindlæg er skrevet af Creaform og kan findes her