Reverse engineering: Hvad er fremtidsudsigterne?
Er du nysgerrig på, hvad der rører sig inden for reverse engineering? Så er du landet det helt rigtige sted. For vi vil gennem blogindlægget guide dig gennem tre største tendenser, som vi ser inden for reverse engineering. Og en ting er helt sikkert – det er et område, der er fortsat, er i rivende udvikling.
Reverse engineering er i løbet af de sidste par årtier blevet en væsentlig del af produktdesign og produktionsprocesser – anvendt af producenter over hele kloden. Det gælder alt fra producenter inden for rumfart og bilindustrien til producenter af daglige forbrugsvarer. Konstruktører og produktdesignere stoler på og anvender reverse engineering i dag, når de skal:
- genskabe en ældre del uden dokumentation eller tegninger,
- dekonstruerer et konkurrencedygtigt produkt eller ændrer og forbedre et eksisterende.
I takt med at teknologien forbedres, forbedres også de hardwares og softwares, der bruges til at digitalisere fysiske dele til pålidelige, nøjagtige og solide computerstøttede designmodeller (CAD). Fremtidens reverse engineering bliver således formet af nye metrologisensorer, bedre softwares og fremskridt inden for kunstig intelligens. Det åbner op for flere potentielle anvendelsesmuligheder og gør reverse engineering mere tilgængelig for en bredere vifte af fagfolk.
Læs mere om SCAN til CAD her.
Og med det i baghovedet, lad os så dykke ned i de tre største tendenser, som vi i dag ser inden for reverse engineering – og som vil have en indvirkning de næste par år.
Hvad er de tre største tendenser inden for reverse engineering i 2023?
Reverse Engineering Trend #1: Hurtig prototyping
De fleste produkter, der fremstilles i dag, gennemgår flere gentagelser, før de ruller af samlebåndet. Denne iterative arbejdsgang kaldes “hurtig” prototyping og refererer til de teknikker, der bruges til at udvikle fysiske prototyper af et endeligt produktdesign så hurtigt som muligt. I de senere år er hurtig prototyping blevet den foretrukne metode for producenter at teste og validere designidéer, før de sætter gang i masseproduktionen. Det mindsker bl.a. risikoen for dyre fejl og forsinkelser.
Reverse engineering spiller derfor en afgørende rolle i denne arbejdsgang. For virksomheder kan herved skabe digitale modeller af eksisterende produkter eller dele, som så kan bruges som grundlag for hurtig prototyping. Eksempelvis bruger bilvirksomheder 3D-scannere til at fange fremstillede dele, der passer ind i en samling, og omvendt konstruere dem som en baseline for nye dele – i stedet for at starte med de originale CAD-filer. Dette fremskynder ikke kun udviklingsprocessen, det forbedrer også kvaliteten af det endelige produkt. Det samme gælder for designstudier, der konstant skaber nye produktdesigns, hvad enten det er noget så simpelt som en ny tandbørstemodel eller en MR-maskine. Det sparer tid, når man kan begynde fra en scanning, i stedet at skulle starte helt fra bunden.
Hurtig prototyping vil højest sandsynligt blive endnu mere udbredt på tværs af forskellige branches, i takt med at 3D-scannere og reverse engineering-softwares bliver smartere, billigere og mere tilgængelige for ikke-teknisk personale.
Konstruktører vælger i dag lys- og laserbaserede scanningsteknologier, CAD-software og AM (additiv fremstilling), når de skal udvikle nøjagtige og funktionsrige prototyper. Det betyder, at de i højere grad går væk fra traditionelle fremstillingsprocesser såsom CNC-bearbejdning og sprøjtestøbning. For ved hjælp af håndholdte, bærbare 3D-scannere kan de fange ethvert produkt eller en del direkte på produktionsgulvet. Og ikke nok med det, så de kan uploade den endelige 3D-model til en CAD-software og sende den til yderligere virtuelle tests og analyse eller til en 3D-printsoftware for at skabe en hurtig, high-fidelity prototype.
Reverse Engineering Trend #2: Additiv fremstilling
Den anden trend indenfor reverse engineering er den øgede brug af additiv fremstilling – også kendt som “additive layer manufacturing” og i nogle tilfælde som 3D-print. Det er en avanceret fremstillingsproces, hvor man opbygger tredimensionelle dele ved at sammenføje materiale lag for lag fra en CAD-fil. Siden 1980’erne har additiv fremstillingsteknologier været i hastig udvikling. De nyeste fremskridt inden for hardware, materialer og software har gjort, at additiv fremstilling er blevet mere tilgængelig for en bredere vifte af virksomheder. Det giver flere og flere virksomheder mulighed for at bruge værktøjer, der tidligere var begrænset til nogle få, højteknologiske industrier.
Samtidigt er professionelle 3D-printere blevet mere overkommelige, og der er kommet et bedre pris-per-del-forhold. Det bidrager alt sammen til, at flere virksomheder har råd til additiv fremstilling og reverse engineering af et mere omfattende produktsortiment.
Mange virksomheder har allerede integreret additiv fremstilling som en del af deres reverse engineering-rutine. For eksempel bruger skoproducenter bærbare 3D-måleteknologier til at fange de ældre modeller, ændre dem samt 3D-printe dem. Det gør de for at se, hvordan nye modeller vil se ud og fungere i bevægelse, før de går videre til produktionsstadiet. Nogle hospitaler, herunder veterinærer, integrerer 3D-printere til at udvikle brugerdefinerede ortotiske og protetiske enheder baseret på reverse-manipulerede patientscanningsdata.
Efterhånden som både 3D-print og scanningsteknologier forbedres, bliver reverse engineering- og printsoftwares også forbedret. Flere producenter vil udnytte disse teknologier til at strømline deres reverse engineering-opgaver.
Reverse Engineering Trend #3: Virtualisering
Derudover er der også mange producenter, der i forbindelse med deres reverse engineering-arbejdsgange integrerer virtualisering. Ofte bliver reverse engineering og virtualisering brugt som synonymer til at beskrive en proces med at skab en digital model af et fysisk emne – altså en digital tvilling. Der er dog forskel på reverse engineering og virtualisering. For ved virtualisering analyserer og optimerer man et produkts design i et virtuelt rum uden fysiske prototyper og simulerer så, hvordan et produkt vil fungere under forskellige driftsforhold.
Virtualisering er særlig nyttig til ingeniør-, design- og fremstillingsprocesser, da det gør det muligt for de arbejdende at interagere med de virtuelle prototyper på en naturtro måde, før de kommer i produktion. VR og AR gør det desuden også nemmere at teste produkternes ergonomi, før de laves samt at ændre i virtuelle miljøer. Derudover giver virtuelle rum de arbejdende en fordybende læringsoplevelse – såsom virtuelle rundvisninger på fabrikker eller virtuelle demonstrationer af, hvordan man betjener en bestemt maskine. Og endelig kan forskellige teams dele og få adgang til virtuelle modeller fra forskellige steder. Det gør det nemmere for folk at samarbejde i og kommunikere under produktudviklingen.
Med de nye fremskridt inden for AR og VR, kunstig intelligens og maskinlæring bliver virtualisering mere tilgængelig for en bredere vifte af producenter og industrier. Virtualisering har hidtil været mest brugt inden for højteknologiske områder som rumfart, bilindustrien og fremstilling. Men i dag bliver det også mere almindeligt inden for byggeri, arkitektur og underholdning. Virtualisering for eksempel bruges til at simulere, hvordan en bygning agerer under forskellige vejrforhold eller til at lave digitale sæt til film og tv-shows.
Elitsport og virtualisering – læs om scanning af Kasper Asgreen her.
Derudover er det også blevet nemmere at bruge virtualisering til ting som modellering, styring af stimuleringsprocesser på fabrikken, planlægning af produktion, test og verifikation – hvilket skyldes COVID-19 og den generelle tendens til fjernarbejde.
Hvordan påvirker dette så reverse engineering?
Fordi virtualisering bliver mere udbredt, er der et behov for, at virtuelle modeller af produkter og rum skal være mere realistiske end traditionelle 3D-modeller, som er designet fra bunden. Til gengæld kræver det en scanningsteknologi med høj kvalitet og præcision samt en reverse engineering software, hvis man skal skabe rene, højkvalitets og solide 3D CAD-modeller, som kan bruges i en virtuel opsætning.
Efterhånden som virtualisering bliver mere populær, vil 3D måleteknologier blive mere almindelige. Det betyder, at såvel teknisk og ikke-teknisk personale kan lære at bruge dem. Og da både scannere og software bliver mere overkommelige og operatørvenlige, kan flere og flere mennesker bruge dem i et arbejdsmiljø.
Det oprindelige blogindlæg er skrevet af Creaform og kan findes her.
