Reverse Engineering: Sådan kommer du i gang

Du har måske hørt om reverse engineering, men er ikke helt sikker på, hvordan man kommer i gang med det. I så fald kan vi berolige dig med, at du her er kommet til det helt rette sted. Vi har i dette blogindlæg samlet en trin-for-trin guide til, hvordan du selv som nybegynder kan komme i gang med reverse engineering på egne emner.

En kort introduktion til reverse engineering

Man udfører reverse engineering på et emne, fordi man gerne vil blive klogere på dets konstruktion og opbygning. Altså ønsker man vide, hvordan emnet er sammensat, og hvordan det virker. Disse informationer kan man så bruge til at genskabe eller videreudvikle på emnet. Altså kendes reverse engineering ved, at man dekonstruerer et emne digitalt for at forstå, hvordan det fungerer. Herefter bygges det op igen.

I dag kan reverse engineering være med til at nedbringe produktionsproblemer, da denne tilgang skaber og sikrer viden om det pågældende emne. Produkter og dele, der er skabt ud fra reverse engineering generer nemlig vigtige data og designinformationer, som både er til gavn for den fremtidige produktionsudvikling, tilgængelighed af reservedele og MRO (Vedligeholdelse, reparation og drift).

Hos Kvejborg tror vi, at det aldrig er for sent at lære en gammel hund nye tricks. Derfor kan du også sagtens lære, hvordan man arbejder med reverse engineering. Vi vil i hvert fald gøre vores for at klæde dig godt på.

Vi anbefaler: 7 enkle trin til at komme i gang med reverse engineering

1. Produktet – Find ud af, hvilket produkt du vil lave om på

Det meste af tiden siger det sig selv, men lad os alligevel tage et eksempel.

Forestil dig en højttalerproducent, der producerer stort set alle komponenter i selve højttalerenheden, bortset fra nogle få. Nemlig kurven, der er lavet af leverandør A.

Leverandør A er opkøbt af Firma X. Firma X fremstiller også højttalerkurven, men pasformen er ikke helt rigtig længere. Så går firma X konkurs. Det originale kurvedesign gik højst sandsynligt tabt i anskaffelsesprocessen, og Firma Xs design lever ikke op til højtalerproducentens kvalitetsstandarder. Alt håb kan derfor synes at være ude. 

Men der findes en løsning. Re-design kurven med reverse engineering.

2. Undersøgelsen – Sørg for at du forstår, hvordan dit produkt fungerer

Du kender dit produkt, men kendsgerningen er, at nogle af dets komponenter kan være fremstillet af en tredjepartsleverandør. Altså kan der være nogle enkelte dele, du ikke umiddelbart kender til. Du skal derfor have en forståelse af den rolle, som hver enkel del har. Denne viden giver dig nemlig en forståelse af, hvad der kan gøres i nuet (f.eks. i produktionsfasen), i den nærmeste fremtid (f.eks. produktforbedringer) og mere langsigtet (f.eks. produktudvikling baseret på tidligere designs).

Men hvad skal du forbedrede dig på, hvis du ønsker at re-designe dit produkt via reverse engineering?

Først og fremmest skal du indsamle så mange oplysninger som muligt fx:

• ​​Komponenttilpasning og -orientering
• Størrelse
• Materiale
• Vedhæftede filer og forhold til andre dele (f.eks. elektriske, mekaniske, akustiske osv.)
• Kompatibilitet. 

Denne proces vil sandsynligvis få dig til at genoverveje hvert enkelt aspekt af produktet – og det er helt naturligt og en del af processen. Dit produkt ikke dårligt, fordi det kunne laves anderledes – du er bare blevet klogere. 

3. Planen – Lav en plan for, hvordan du vil lave reverse engineering på produktet

Længerevarende nedetider i produktionen kan uden tvivl lægge et stort pres på salg og forsendelse, men det er som oftest ikke det største problem. For det egentlige problem er nemlig, hvis du ikke har en plan over, hvordan du vil re-designe og konstruere dit produkt.

Selvom målet med reverse engineering er at få nok data til at designe og producere dit produkt, er der ingen grund til at skynde sig unødvendigt. For det er helt klart at foretrække, at du har planlagt nøje, hvordan du vil bære dig ad. Men det er ikke alt: Du skal også gøre dig tanker om, hvilken reverse engineering-metode du vil bruge.

Derfor er det rigtig godt, hvis du gør dig nogle tanker om følgende:

• Outsourcing eller internt?
• Traditionelle måleværktøjer eller 3D-scanningsteknologi (link til 3D måleudstyr)? 
• Hvor vil du gemme dataene? 
• Hvem skal have ansvaret? 
• Hvad vil du gøre med de faktiske data? 
• Hvad er slutresultatet? 

Forberedelse og en god handlingsplan vil uden tvivl få dig langt. Og ikke mindst så vil det give dig et bedre resultat i sidste ende, fordi du har taget dig tiden.

4. Dissektionen – Begynd at skille produktet ad og forstå, hvordan det er sat sammen

Opdagelsen og udgravningen af ​​produkt- og komponentinformation er det, der gør dette trin spændende og enormt indsigtsfuld. For det at skille produktet ad og scanne dets komponenter kan nemlig afsløre kritisk information, som kan være gået tabt siden det oprindelige design. Fx på grund af papir-til-elektronisk migrering og lignende.

Den bedste fremgangsmetode er her at inspicere hver krog og afkrog for at sikre sig, at intet er overladt til tilfældighederne. Trinet her handler delvis om at undersøge komponenternes specifikationer, samt delvis om hvordan komponenterne er sat sammen og udgør dit produkt. I begge tilfælde er der næsten altid plads til forbedringer, men mere om det senere.

At dissekere produktet er én ting, men at udtrække rå data kan være svært. Det er fx data som mekaniske specifikationer, forbindelser, positionering, friktionspunkter, belastningsbæring osv. Teknologier såsom 3D-scanning kan derfor være en stor hjælp, når du står med et reverse engineering-projekt. For med en 3D-scanner kan du nemlig nemt og effektivt udtrække disse data.

Vil du gerne have et eksempel? Så find vores historie om, hvordan de hos Johannes Pedersen bruger en 3D-scanner til reverse engineering af gamle bil dele (link).

Hvis du ikke benytter dig af 3D-scanning til at indsamle rå data, så kan du fx – anvende traditionelle måleredskaber som skydelære, mikrometer osv. Efterfølgende skal du så overføre dine data til en software, hvor du kan arbejde videre med dem.

5. Modellen – Opret en model eller prototype af dit produkt

Du har dataene. 

Anvender du 3D-scanning til at indsamle data, opsamles de scannede data i et mesh eller en punktsky, som scannerens software nu omdanner til en overflade.

De digitaliserede produktdata fungerer nu som en blueprint. Altså en model, der viser komponenterne og produktet i deres nuværende tilstand. Dataene kan derefter inspiceres yderligere. Det kan du fx gøre ved hjælp af specialiseret eller generisk software. Med en sådan software kan du bl.a.:

• Afsløre områder med forbedringer
•  Gendanne mekaniske specifikationer, der kan være gået tabt på grund af forskellige årsager
• Sikre komponentegenskaber i et digitalt format, der kan lagres, deles, versioneres og behandles. 

Disse informationer gør, at ingeniører kan ombygge komponenterne og produktet. Herved kan de så skabe en prototype, som bygger på den nyerhvervede information, og denne model kan så løse de udfordringer, som dit nuværende produkt besidder. Altså kan du nu tilpasse kommende produktdesigns, ændringer, forbedringer og udviklinger.

Der findes i dag et hav af 3D-softwares til reverse engineering, og ikke alle er lige gode. Hos Kvejborg bruger vi selv VXmodel og DesignX. Begge er to fantastiske softwares, som vi uden tvivl kan anbefale andre, der arbejder med reverse engineering.

6. Test (og forfining) – Test og forfin din model eller prototype

Dette trin taler nærmest for sig selv.

Du skal her bringe den digitale model testes i den praktiske verden, fx ved at 3D-printe den eller i et simuleringsprogram. Opgaven er nu at sikre, at dit testprodukt lever op til alle dine produktkrav og -specifikationer.

I denne fase bør du tage stilling til:

• Hvad er kvalitetsindikatorerne? 
• Hvordan er produktet sammenlignet med tidligere designs? 
• Hvad med de potentielle virkninger af barske miljøforhold, vibrationer, varme, tryk, gentagen eller intensiv brug gentaget via cyklustest?

Selvom den tidligere version af produktet ikke gennemgik samme test, er dette nøgletrinet til at sikre, at dit nye produkt fungerer og ser ud, som det skal. Er der uoverensstemmelse mellem dit testprodukt og forventningerne til det endelige produkt, så skal du tilbage til tegnebrættet (trin 5) og forfine dit produkt. Når du er tilfreds og testproduktet lever op til alle dine produktkrav- og specifikation, kan du (gen)lancere produktionen af ​​dit produkt.

7. Resultaterne – sammensæt en rapport af dine resultater

Reverse engineering af et produkt, komponent eller samling er ikke en lille bedrift. Derfor er det enormt vigtigt, at dokumenterer hele processen fra punkt A til punkt Z i en rapport. På den måde har du et komplet overblik over hele processen og alt, der er foregået. Vi har lavet en lille liste med punkter til, hvad din rapport som minimum bør omfatte. Din rapport skal indeholde følgende

• Hovedårsagen til du er gået i gang med dette reverse engineering-projekt
• Tilsigtet brug af produktet i slutningen af ​​processen
• Reverse engineering-metode
• Oplevede problemer
• Områder til forbedring
• Forslag, højdepunkter, samlet erfaring

Du forventes ikke at komme med en universel løsning på alle problemer, der relaterer sig til produktet. Disse observationer skal snarere fungere som en budbringer i den videre forbedringsproces af produktet. Derudover kan du have fundet yderligere mindre problemer, som kan kræve, at andre teammedlemmer eller afdelinger kommer med ind over.

I sidste ende kan rapporten være med til at forhindre tab af kritisk information i forbindelse med dette produkt.

Løbende forbedringer og alternative løsninger

Reverse engineering kan udføres på forskellige måder, og problemer såsom højtalerkurvens utilgængelighed kan også løses med andre løsninger end reverse engineering. I sagens omfang kræver en optimal produkt(gen)udviklingscyklus strategi, værdiskabende opgaver, god kommunikation og minimalt spild – og det er her, traditionelle reverse engineering-metoder normalt fejler.

Avancerede metoder og patenterede teknologier såsom 3D-scanningsinstrumenter og -software kan udnyttes til at spare tid og omfordele ressourcer til værdiskabende arbejde. Jo hurtigere opløsning, desto bedre er chancerne for at få din produktionsudviklingsproces tilbage på sporet.

Det oprindelige blogindlæg er skrevet af Creaform og kan findes her.