Skip to main content

Nyt kvalitetssikringssystem sikrer den høje kvalitet

Hos C. C. Jensen Casting producerer og specialiserer de sig inden for produktion af højkvalitets støbegods. Denne særlig kvalitet opnår de ved at kombinerer traditionelt håndværk med nye og avancerede teknologier. Støbegods fra C. C. Jensen Casting anvendes bl.a. inden for marinen og fødevareindustrien.

Utroværdigt måleudstyr

Til at opretholde den høje kvalitet på deres støbegods, må de hos C. C. Jensen Casting løbende kontrollere på såvel de modeller, de støber efter, som på de færdige emner. Men på trods af denne indsats, sker der af og til fejl. Det skyldes ifølge Allan Hansen, Head of Casting, troværdigheden i deres nuværende måleudstyr.

For ham stod det derfor klart, at de skulle erstatte den nuværende løsning med et langt mere nøjagtigt måleværktøj. Alt sammen så de mere sikkert i fremtiden vil kunne kontrollere, hvorvidt målene på de gamle støbemodeller stadig er intakte, samt kontrollere om metallet i de færdigstøbte emner krymper, som det skal.

“Ind til videre så er vi rigtig positive over udstyret. Det er vi, fordi det ikke er alle ældre støbemodeller, vi har STEP-filer på. Så nu har vi fået mulighed for at kontrollere, om det hele rent faktisk er korrekt den dag i dag”.

Allan Hansen, Head of Casting

Den endelige valg

Der findes mange løsninger på markedet, og Allan fortæller også, at han kiggede på forskellige løsninger fra en række udbydere. Til sidst fandt han en løsning, hvor der var overensstemmelse mellem pris og kvalitet. Valget faldt derfor på Go!SCAN fra canadiske Creaform.

Denne håndholdte 3D-laserscanner udmærker sig ved, at du hurtigt kan komme i gang med at scanne. For Go!SCAN kræver nemlig ikke den store forberedelse. Hvis scanneren kan se nok af emnets geometri, så er targets slet ikke nødvendige.

Og til at supplere 3D-scanneren tilkøbte de hos C. C. Jensen også 3D-softwarepogrammet, VXinspect. Dette er en software, som samler alle de nødvendige funktioner, så der kan udføres kontrol og udarbejdes målerapporter.

Bedre kvalitet fra start til slut

Kvalitetsarbejdet ser nu helt anderledes ud nu, fortæller Jeppe Pedersen, støberitekniker hos C. C. Jensen Casting. For de er gået fra kun at foretage de vigtigste mål på modeller og færdige emner, til nu at udarbejde en detaljeret målerapport for hele emnet.

Førhen kunne der være emner, som kunne være svære at måle på grund af sjove vinkler eller krumninger. Men det er nu muligt ved hjælp af deres nyindkøbte Go!SCAN.

Det betyder, at de nu har fået en masse data, som de kan arbejde med. Og i dagligdagen gør det, at de bl.a. kan kontrollere, om der fejl på modellen eller det færdige emne, samt hvem der er ansvarlige for fejlen. De kan derfor nå at rette et emne, før det de sender det ud af huset.

Kursus i december 2022

I december 2022 havde vi hos Kvejborg ApS besøg af Michael, Jeppe og Ulrik fra C. C. Jensen Casting. De var på vores oplæringskursus i brugen af Go!SCAN og softwaren VXinspect. Allan  fortæller, at hans tre medarbejdere var super positive omkring kurset og den viden, de kunne tage med sig hjem.