Skip to main content

Fra subjektiv vurdering til nøjagtig 3D-dokumentation

Hos Dan-Foam specialiserer de sig indenfor ergonomi og komfort. De producerer og udvikler TEMPUR-produkter, med visionen om at forbedre søvnen for flere mennesker hver nat, over hele verden. Deres produkter tilpasser sig og trykaflaster for optimal komfort.  

Fra udfordringer til løsninger

Dan-Foam stod over for en stor udfordring: at dokumentere de præcise liggepositioner og andre ergonomiske positioner af deres testpersoner. Tidligere var de afhængige af mundtlige forklaringer på, hvordan det føltes eks. at ligge på en madras, og hvad personen forklarede om oplevelsen. Hos Dan-Foam havde de behov for mere konkrete beskrivelser for at kunne producere de bedst mulige produkter. 

De søgte 3D-vejen, da det viste sig at være hurtigt at implementere i hverdagen, let at håndtere og samtidig skabte 3D-billederne en visualisering, der er nem at forstå og arbejde ud fra. 

“Søren kom ned og lavede en fremvisning hos os, hvor vi prøvede forskellige ting af for at se, om scanneren kunne det, vi havde behov for. Vi valgte Go!SCAN Spark, fordi vi så, at den kunne det, vi ønskede. Den var lynhurtig og nem at bruge, det er også vigtigt for os at den bruger hvidt lys, så vi kan bruge den sikkert, gentagne gange på vores testpersoner.”

Johnny Lund Billing, Dan-Foam

Hurtigt og nemt med Go!SCAN Spark

Nu kan de lynhurtigt på 3D-billedet se, hvordan personen har ligget, fra alle sider hvis der er resultater fra andre ergonomiske tests der skal evalueres yderlig. På scannet kan de med det samme se, om testpersonen har lavet et vrid med skulderen eller ligget på anden måde, der evt. påvirker testresultatet.

Scanningen kommer direkte ind i CAD-programmet, så de kan tage målene derfra. Dette letter opmålingsprocessen hos Dan-Foam og gør det muligt for dem at evaluere og konkludere nye ting efterfølgende, da de nu har målene og en 3D-tegning af en rigtig testperson.

Jeg synes ikke rigtig der er noget der har overrasket mig, er der det mindste der driller lidt, så har vi jo rigtig god support oppe fra Kvejborg.

Johnny Lund Billing, Dan-Foam