Skip to main content

En markant optimering af interne arbejdsgange

Budweg er specialister i kaliper, da de i 40 år har genskabt netop bremsekaliper til det automative eftermarked. Men selvom de har mange år på bage, så slækker de ikke det gode håndværk. Tværtimod faktisk. For de er i konstant udvikling, og det gør, at deres reservedele er i samme høje kvalitet som OE-dele.

Et ønske om forandring

Egentlig stod de ikke overfor en reel udfordring hos Budweg, da de valgte at investere i en 3D-scanner, fortæller René Egerup, teknisk ingeniør hos Budweg. Deres daværende arbejdsgange var måske lidt gammeldags, men det virkede, og deres emner kom ud i høj kvalitet.

Men de gik med et ønske om at optimere måden, hvorpå de både fremstiller og kontrollerer dele. Og dette skyldtes, at de gerne vil fremstå mere ordentlige og professionelle i deres samarbejde med leverandører og underleverandører.

Derfor var de hos Budweg naturligt ret nysgerrige på, hvad hastigheden og præcisionen på nutidens 3D-scannere kunne gøre for deres arbejdsgange.

“Det er hurtigt, intuitivt og nem at bruge scanneren. Fx. kan vi scanne vores vare på mellem 10-15 minutter. Og herefter kan vi så begynde måle på det og trække data ud. Derimod kunne vi snildt bruge en halv time på at måle, hvis ikke en time på sådan en gammeldags optisk målemaskine.

René Egerup, teknisk ingeniør hos Budweg

Et nemt og sikkert valg

I forbindelse af valg af 3D-scanner stod det for Budweg klart, hvad de skulle vælge. Forinden havde de nemlig set og oplevet en 3D-scanner fra hos en af deres leverandører. Dette var en 3D-scanner fra canadiske Creaform.

René fortæller, at hans chef herefter undersøgte Creaforms sortiment af 3D-scanner og vurderede, at de skulle investere i en HandySCAN 700. Dernæst tog chefen så kontakt til os.

Udover scanneren har de hos Budweg også købt VXinspect og VXmodel. Altså to 3D-softwares som henholdsvis bruges til kvalitetskontrol samt udarbejdelse af målerapporter, og til reverse engineering samt produktudvikling.

Hurtige og bedre arbejdsgange takket være 3D-scanning

Fra at have brugt en optisk målemaskine til al opmåling, stopper René Egerup nu op og vurderer, hvorvidt han skal bruge scanneren eller målemaskinen til opgaven. For er det nok med en nøjagtighed på hundrededele, så tager han scanneren.

Det betyder, at han langt hurtigere kan få scannet sine emner og komme i gang med at bruge sine scanningsdata i forbindelse med reverse engineering og kontrol emner.

Og i stedet for at sende fysiske vareprøver til leverandører, kan de hos Budweg nu ‘nøjes’ med at sende dem et scan i stedet for. Dette har de indtil videre haft stor succes med, da sætter fart på processerne.  

Afsluttende siger René, at han faktisk bare synes, at HandySCAN 700 faktisk bare er et værktøj, der virker. 

René Egerup, teknisk ingeniør hos Budweg

“Jeg synes, at Kvejborg har været gode til at holde kontakten. Det er selvfølgelig ikke meget vi er i kontakt med jer, fordi tingene bare spiller. Og i sådan nogle situationer erkontakten jo sådan en ting, som ellers godt kunne ryge i glemmebogen. Men det synes jeg ikke er tilfældet med jer. Jeg synes, det har været på et fornuftigt niveau.”