Anvend 3D scanner til produktudvikling
Produkt- og designudvikling i en virksomhed kan være en lang proces fyldt med store udfordringer.
Fx stramme tidsbegrænsninger, krævende produktionskrav og behov for at inkorporere eksisterende designs, produkter eller komponenter i et nyt produkt.
3D opmåling afhjælper disse udfordringer ved at gøre udviklingsprocessen mere effektiv, præcis og hurtig hele vejen frem til en første prototype, så man straks kan sætte produktionen i gang!
Product Lifecycle Management (PLM)
Er man produktudvikler eller designer er 3D opmåling er en vigtig del af en effektiv PLM, fordi man gør nye produkters livscyklus mere transparent og forudsigelig og dermed skaber bedre overblik og kontrol over produkt- og designudviklingen.
I sidste ende betyder det kortere ”Timeto-Market” for virksomhedens nye produkter.
Reverse Engineering
Arbejder man med Reverse Engineering er 3D opmåling et must. Uanset produktets størrelse er det muligt at skabe en CAD-model, som man kan arbejde videre med.
Med en præcis 3D opmåling fanger man alle data fra produkter med komplekse, organiske, indviklede
og frie former. En håndholdt scanner er effektiv, og den kan anvendes selv uden brugererfaring.
First Article Inspection (FAI)
En effektiv og præcis 3D scanner er den perfekte ”assistent”, hvis man som produktionsingeniør, har behov for en strømlinet og enkel proces for FAI i produktionen. Her kan 3D opmåling hurtigt og effektivt udføre en produktanalyse og identificere eventuelle problemer.
3D opmåling bidrager til en stærk produkt/designudvikling
• Effektiv produkt- og designudvikling (Fra idé til prototype)
• Præcis opmåling af produkter (fx Reverse Engineering)
• Kortere ”Time-to-Market” for nye produkter (PLM)
• Effektiv inspektion i produktionen (FAI)
• Høj produkt- og designkvalitet