3D-opmålinger giver fast arbejde i Koldby

​Søren Kvejborgs firma, Kvejborg ApS har efterhånden vokset sig fra at være en enmandsvirksomhed, til en virksomhed med i alt tre ansatte.


Opmåling af offshorefundamenter til vindmøller er en god forretning hos Kvejborg ApS, der har landet en storordre fra DONG.


Efter at have gennemført 3D-opmålinger af vindmøllefundamenterne for Dong Energy på Westermost Rough har virksomheden netop landet endnu en DONG-ordre. Denne gang gælder det DONG Energys tyske offshorepark Godewind i tyske bugt ud for øen Norderney.


- Vi måler flancherne op med en præcision på to tiendedel millimeter. På den måde kan Dong være sikker på, at vindmølletårnene passer 100 pct. på flancherne, der er seks meter i diameter med 168 huller til boltene. Vi laver simpelthen 3D-opmålinger af offshorefundamenterne, ganske enkelt for at se om vindmølletårnene passer sammen med fundamenterne. Vores arbejde for DONG drejede sig i første omgang om 12 testmålinger, men nu skal vi altså måle samtlige 97. TP-fundamenter, siger Søren Kvejborg


Opmålingerne for DONG foretages, inden havmøllerne sendes til havs.

- For DONG er det langt mere bekostelig, hvis man først finder ud af det, når vindmølletårnet hænger i en kran langt ude på havet, påpeger Søren Kvejborg.


Vokseværk

Kvejborg ApS i Koldby har haft vokseværk i de senere år. I dag har han to medarbejdere ansat.

I de kommende uger går turen til Bladt Industries, hvorfra fundamenterne til Godewind afskibes.

Bladt udskiber i øjeblikket fire fundamenter om ugen og i næste uge udskibes det tiende.

- Hvornår vi er færdige, har jeg ikke lige et bud på, siger Søren Kvejborg, der har nok at se til.

Seneste skud på stammen af tilbud er en indvendig 3D-indscanning af vindmølletårne. Med et medfølgende computerprogram kan kunderne så besigtige tårnet indvendigt via en virtuel database.

- Reparatøren kan så danne sig et overblik over forholdene i tårnet derhjemme på computeren, inden turen går til til tårnet, siger Søren Kvejborg.

Han er på ægte thybomanér ikke så meget for at røbe, hvor stor DONG-ordren er i kroner og ører.


30 procents fremgang

Men at det lille enkeltmandsfirma er vokset sig støt kan ses på de senere års regnskaber. I 2014 lavede virksomheden et overskud efter skat på omkring en halv mio. kroner.

Og 30 procents fremgang i år er ifølge Søren Kvejborg ikke urealistisk.

​Vores kunder omfatter bl.a.:

Book en demonstration

Indrømmet - vi er lidt nogle nørder, når det kommer til 3D-scanning.

Det er mest fordi, vi synes, det er så smart og har uanede anvendelsesmuligheder.

Og det vil vi rigtig gerne vise dig - helt uforpligtende !

Hvis du derfor er blevet lidt nysgerrig på mulighederne, så send os en besked her i formularen til højre. Så vender vi tilbage typisk inden for 1 hverdag.

De bedste hilsner

Jacob Dørr Sørensen

CEO

 
 
 
Nogle felter er ikke udfyldt korrekt

Kvejborg ApS

Algade 31, Koldby

7752 Snedsted

CVR: 35387579

Ring til os på:

+ 45 4072 1687

Mail til os på:

info@kvejborg.dk

•  Nyheder

​•  Om os

•  Kontakt

•  Følg os på  linkedin-white