Skip to main content

HI-messe 2023

Nu går det snart løs – og vi glæder os helt vildt!

*OPDATERET VERSION*

Hos Kvejborg tager vi fra d. 3. til de. 5. oktober på HI-messe – noget, vi har set frem til rigtig længe. Der er bare noget særligt ved at komme ud at møde mennesker ansigt til ansigt frem for over skærmen. Derfor glæder vi os også til få en masse gode oplevelser og snakke – og bare rolig, vi kan også sagtens tale om andet en bare 3D-scanning.

Her på siden finder du en række informationer

  • Det kan du opleve hos os på HI
  • Få en gratis HI-billet gennem os
  • Åbningstider og adresse

Det kan du opleve hos os på HI

I år finder kan du finde Team Kvejborg på hele to stande – vores hoved stand i Hal K stand 8268 og vores stand 530 i Technomania.

Vores hoved stand

Hal K, stand 8268

Her står vores team klar til at demonstrere nogle af markedets førende håndholdte 3D-scannere, og så står vi selvfølgelig også klar til en god snak. På messen kan du komme helt tæt og opleve Creaforms Go!SCAN, HandySCAN 700 Elite, HandySCAN Black Elite og MetraSCAN.

Derudover har vi været så heldige, at to af Creaforms produktudviklere kommer og gæster os på vores stand. Roberto, den ene af de to, kommer om torsdagen (d. 5. oktober) og holder oplæg.

Sidst men ikke mindst, så har vi planlagt et thyværdigt event tirsdag eftermiddag (d. 3. oktober). For her vil vi gerne invitere til fyraftens café inspireret af Thy. Alle snacks og drikkevarer er selvfølgelig specialimporteret fra vores lokalegn – hvad ellers? Og derudover har Søren og Jacob også lovet at stå for et lille musikalsk indslag. Du kan godt begynde at glæde dig!

Fyraftens caféen kommer til at foregår tirsdag d. 3 oktober fra kl. 16.00 til kl. 17.30 på vores hoved stand.

Vores stand i Technomania

Hal F (Technomania), stand 530

På vores stand I Technomania finder du Søren. Han står nemlig klar til at demonstrere, hvordan du kan udføre berøringsfri kvalitetskontrol på helt store emner.

Til demonstrationen vil han bruge API 9D Ladar. Og netop denne scanner er ret vild, da den er specielt designet til industrielt arbejde. I det daglige arbejde vil det betyde, at du kan lave nøjagtige 3D-modeller af hele emner eller specifikke områder (ned til 0,06mm/10m).

Denne laserscanner kan bruges til at scanne flanger, monopiles, møllevinger og tårne.

Få en gratis HI-billet gennem os

Skal du også med, eller overvejer du det? Så har vi et godt tilbud til dig. For hvis du booker din billet gennem os, er den helt og aldeles gratis. Alt du skal gøre for at få en gratis billet er at bruge vores invitationskode, når du tilmelder dig. Uden vores kode, så koster en billet til messen 100 kr.

Vi synes selv, at det er et ret godt tilbud.

Du kan bestille din billet lige her – husk at bruge vores kode.

Kode til studerende: hi23-Studerende

Kode til virksomheder og privatpersoner: hi23-27994

Åbningstider og adresse

Messen varer fra tirsdag d. 3. oktober til torsdag d. 5. oktober, og har alle dage åbent fra kl. 8.00 til kl. 16.00. Det hele foregår på:

MCH Messecenter Herning

Vardevej 1

7400 Herning

Har du spørgsmål til omkring HI-messen eller os, så er du velkommen til at kontakte os på enten 40 72 16 87 eller info@kvejborg.dk. Så svarer vi dig så hurtigt, som vi kan.

Vi glæder os til at se dig!

Venlig hilsen,

Team Kvejborg

Dato
14. juli 2023
Del opslag