Skip to main content

Stigende interesse for 3D-scanning

Flere og flere virksomheder vælger i dag at investere i 3D-scannere. Det gælder faktisk alt fra virksomheder inden for produktion og forsvarsindustrien til virksomheder inden for uddannelses- og sundhedssektoren. Jacob Dørr Sørensen, administrerende direktør hos Kvejborg ApS, fortæller, at de aldrig før har oplevet så stor interesse for 3D-scannere og 3D-scanning. Deres kalender har de sidste måneder været fuldt booket af møder og demonstrationer hos interesserede virksomheder samt af 3D-scanningsopgaver i ind- og udland.

Årsagerne til den stigende interesse skyldes, at 3D-scannere i dag er blevet langt mere præcise, hurtige og effektive. Det gør, at der opstår færre fejl og mindre dobbeltarbejde i forbindelse med måleopgaver såsom kvalitetskontrol og reverse engineering. I sidste ende betyder det, at virksomheder f.eks. kan forbedre deres time-to-market og kan kontrollere flere emner på kortere tid. Og derudover kan 3D-scannere faktisk i dag, på grund den skarpe nøjagtighed, overtage nogle af de opgaver, der ellers ville tilskrives en traditionel målemaskine.

Tidligere har der ikke været andre måleværktøjer, der rigtigt har kunne konkurrere med målemaskinen (CMM). Den er nemlig enormt præcis. Dog er nøjagtigheden forbundet med en række ulemper. Bl.a. er den meget følsom over for det omgivende miljø, langsom i brug, skal bruges af en erfaren metrolog og så er der en størrelsesbegrænsning på, hvilke emner den kan scanne. Derfor opstår der ofte flaskehalsproblemer, når man bruger en målemaskine.

Afhængigt af mærke og model er bærbare 3D-scannere hurtige til at indhente 3D-målinger. Derudover kan de nemt bruges af operatører på alle niveauer. Og fordi scannerne er bærbare og robuste, kan de bruges lige på et produktionsgulv eller udenfor. Altså kan de modstå barske forhold uden at ofre datanøjagtighed, pålidelighed og gentagelsesnøjagtighed.

Hertil indskyder Jacob Dørr Sørensen dog, at producenter for eksempel ofte vil investere i begge måleteknologier. De vil så bruge CMM’en til de vigtigste inspektioner, der kræver det højeste niveau af nøjagtighed. Hvor 3D-laserscannere så bruges til alle andre 3D-målinger, hvilket fjerner flaskehalsproblemerne hos CMM’en og forbedrer den samlede produktivitet.

Selvom flere og flere virksomheder efterspørger 3D-scanningsløsninger, så ser behovet forskelligt ud fra virksomhed til virksomhed. Og det er også noget, som de er meget bevidste om hos Kvejborg ApS. De gør derfor meget ud af at vurdere, om det for virksomheden kan betale sig at investere i eget udstyr, eller om det er bedre at hyre en af deres teknikere gang fra gang. ”Der er ingen, som får glæde af, at den nyindkøbte scanner bare står og samler støv – hverken kunden eller os siger” Jacob Dørr Sørensen.

Dato
21. april 2023
Del opslag