Når virksomheder ser på ny måleteknologi, er hastighed næsten altid en del af regnestykket. Hvis en opmåling kan udføres hurtigere, sparer man tid, og dermed er gevinsten forholdsvis let at forstå.
Men der kan være en anden effekt, som er mindst lige så interessant.
Når det bliver hurtigere og lettere at gennemføre en måling, kan det nemlig ændre hvilke emner man vælger at måle – og hvor ofte man gør det.
Det er en forskel, vi oplever i praksis. For spørgsmålet er ikke kun, om den samme kontrol kan udføres på kortere tid. Det er også, om en kontrol, der tidligere var for besværlig eller tidskrævende, pludselig bliver realistisk at gennemføre.
Tiden afgør også, hvad vi vælger at kontrollere
Enhver kvalitetskontrol koster ressourcer.
Hvis det tager mange timer at opstille et emne, definere målepunkter, gennemføre målingen og efterfølgende behandle resultaterne, vil man naturligt være selektiv med, hvornår den proces sættes i gang.
Det betyder ikke nødvendigvis, at man accepterer en dårligere kvalitet. Man prioriterer bare sin målekapacitet dér, hvor behovet vurderes størst.
Måske kontrollerer man det første emne i en serie og tager derefter stikprøver. Måske nøjes man med nogle få kritiske dimensioner. Eller måske bliver en fuld geometrisk kontrol først gennemført, når der er en konkret mistanke om, at noget er galt.
Hvis tidsforbruget ved målingen falder markant, ændrer den overvejelse sig.
Så kan det pludselig give mening at kontrollere et ekstra emne. At måle tidligere i processen. Eller at undersøge noget, som man tidligere ville have vurderet var for tidskrævende i forhold til risikoen.
Hurtigere betyder ikke nødvendigvis, at vi skal løbe hurtigere
Det er ellers nærliggende at se ny teknologi sådan.
Hvis en opgave tidligere tog fire timer og nu kan løses på to, har vi sparet to timer. Det er selvfølgelig værdifuldt.
Men hvis de frigjorte timer i stedet bruges på at få mere viden om produktionen, kan værdien være en helt anden.
Forestil dig eksempelvis en serie komponenter, hvor der med jævne mellemrum opstår en geometrisk afvigelse. Hvis det tidligere kun var realistisk at foretage en omfattende kontrol af enkelte emner, kan et hurtigere måleworkflow gøre det muligt at indsamle data fra flere.
Nu har vi ikke længere kun ét resultat.
Vi kan begynde at se efter et mønster.
Er afvigelsen stabil? Udvikler den sig gennem serien? Er den knyttet til en bestemt produktion, maskine eller opstilling? Eller er variationen tilfældig?
Det er dér, hastighed begynder at handle om noget andet end minutter.
Flere data kan give bedre beslutninger
Det samme gælder, når der skal træffes beslutninger om et større batch.
Hvis et enkelt emne viser en afvigelse, er det ikke nødvendigvis ensbetydende med, at hele produktionen har samme problem.
Her kan muligheden for hurtigt at kontrollere flere emner være værdifuld. Ikke fordi målet nødvendigvis er at måle samtlige komponenter, men fordi et større datagrundlag kan give et bedre billede af problemets omfang.
Det kan være forskellen på at sortere et helt batch fra og på at kunne identificere, hvilke emner der faktisk er berørt.
På samme måde kan hurtig dataindsamling være relevant ved indkøring af nye emner, ændringer i produktionen eller etablering af en ny underleverandør. Jo lettere det er at kontrollere geometrien, desto lettere bliver det også at bruge måledata aktivt i de situationer, hvor usikkerheden er størst.
Det handler også om forberedelsen
Når vi taler om hastighed i 3D-måling, er det let kun at kigge på, hvor hurtigt selve scanneren indsamler data.
Men den samlede tid på en opgave består af meget mere end scanning.
Emnet skal måske flyttes og opstilles. Måleudstyret skal klargøres. Der kan være behov for referencer eller targets. Data skal behandles, sammenlignes med CAD og omsættes til et resultat, som andre kan bruge.
Derfor er det heller ikke nødvendigvis den scanner med flest målinger i sekundet, der giver det hurtigste workflow.
Det interessante er den samlede vej fra et fysisk emne til et brugbart svar.
Hvis nogle af trinene kan fjernes eller forenkles, kan det have mindst lige så stor betydning som selve dataopsamlingshastigheden.
Store emner gør forskellen tydelig
På store konstruktioner bliver det særligt synligt.
Jo større og mere kompleks en opmåling er, desto større kan forberedelsen blive. Hvis teknologien gør det muligt at arbejde med mindre opsætning og samtidig indsamle store mængder geometriske data, kan forskellen i den samlede opgavetid blive betydelig.
Det kan selvfølgelig bruges til bare at komme hurtigere videre.
Men det kan også gøre opmåling relevant i situationer, hvor den tidligere blev fravalgt på grund af tidsforbruget.
Og det er måske den mere interessante udvikling.
For når tærsklen for at foretage en måling bliver lavere, ændrer måleteknologien potentielt også sin rolle. Fra at være noget, man tager frem til de særlige opgaver, kan den i højere grad blive en naturlig del af den løbende produktion og problemløsning.
Mere måling er ikke målet
Der er dog ingen værdi i at samle data, bare fordi teknologien gør det muligt.
Flere scanninger giver ikke automatisk bedre kvalitet, og en virksomhed bliver ikke bedre til kvalitetskontrol af at producere flere målerapporter.
Dataene skal bruges til noget.
Derfor bør spørgsmålet heller ikke være: Hvor meget mere kan vi måle?
Det interessante spørgsmål er, om et hurtigere workflow gør det realistisk at måle på steder, tidspunkter eller emner, hvor data kan hjælpe os med at træffe en bedre beslutning.
Det kan være tidligere i produktionen. Det kan være flere emner i et batch. Eller det kan være en ekstra kontrol, inden der bruges yderligere tid og materialer på et emne, der allerede er på vej i den forkerte retning.
Hastighed ændrer regnestykket
Når vi vurderer værdien af hurtigere måleteknologi, er tidsbesparelsen derfor kun den mest synlige del af regnestykket.
Den anden del er sværere at sætte et enkelt tal på.
Det er værdien af de målinger, vi ikke tidligere ville have foretaget, fordi de tog for lang tid.
Hvis de målinger kan opdage en afvigelse tidligere, give et bedre grundlag for at vurdere et batch eller hjælpe med at forstå en produktion, kan værdien hurtigt overstige de timer, der blev sparet på selve opmålingen.
Hurtigere måling handler derfor ikke nødvendigvis om at måle det samme hurtigere. Nogle gange handler det om, at vi får mulighed for at måle dér, hvor vi tidligere lod være.