Hvor meget skal en 3D-scanner bruges, før den kan betale sig?

Når en virksomhed overvejer at investere i 3D-scanning, dukker et meget naturligt spørgsmål hurtigt op:

Hvor meget kommer vi egentlig til at bruge den?

Det er et relevant spørgsmål. Men det kan også være et lidt for simpelt sted at begynde regnestykket.

For hvis værdien af en 3D-scanner alene bliver gjort op i antallet af timer, den er tændt, risikerer man at overse en stor del af det, investeringen faktisk kan bidrage med.

En scanner, der bruges to timer om ugen, kan være en dårlig investering. En anden, der bruges to timer om ugen, kan være en rigtig god investering.

Forskellen ligger ikke nødvendigvis i antallet af timer.

Den ligger i værdien af de opgaver, scanneren bliver brugt til at løse.

Regnestykket er større end sparede måletimer

Den mest oplagte gevinst ved at investere i ny måleteknologi er ofte tidsbesparelsen.

Hvis en kontrol, der tidligere tog to timer, nu kan gennemføres på en halv time, er gevinsten forholdsvis nem at regne på. Ganger man den sparede tid med antallet af kontroller om året, begynder man at have en business case.

Men det er kun én del af regnestykket.

Hvad er værdien af at opdage en fejl, før en hel serie bliver produceret?

Hvad koster det, når produktionen eller montagen står stille, mens man forsøger at finde ud af, hvorfor to komponenter ikke passer sammen?

Hvad betyder det, hvis kvalitetsafdelingen kan kontrollere flere emner med de samme ressourcer?

Og hvad er værdien af at kunne dokumentere en geometrisk afvigelse over for en kunde eller leverandør i stedet for at skulle diskutere den ud fra enkelte manuelle målepunkter?

De gevinster er vanskeligere at sætte ind i et regneark.

Men de kan være mindst lige så vigtige som den tid, der spares på selve målingen.

Tre måneder – og investeringen er allerede godt på vej

Det er Triscan et godt eksempel på.

Virksomheden investerede i en Creaform HandySCAN PRO, og da vi besøgte dem efter de første tre måneder, var scanneren ikke i brug otte timer om dagen.

Alligevel vurderede Triscan allerede på det tidspunkt, at investeringen var godt på vej til at tjene sig hjem.

Forklaringen ligger i de opgaver, den bliver brugt til.

Triscan anvender blandt andet scanneren til produktverifikation, reklamationer og til at opbygge digitale referenceemner. Tidligere skulle originale reservedele findes frem fra virksomhedens fysiske prøvelager, når et produkt skulle kontrolleres. Nu kan en tidligere scanning i nogle tilfælde bruges som digitalt referencegrundlag. Triscan_TFA

Et andet eksempel opstod i forbindelse med en ordre på specialfremstillede aluminiumsrør til en værdi af omkring 600.000–700.000 kroner.

Inden hele ordren blev sat i gang, fik Triscan de første vareprøver hjem og scannede dem. Dermed kunne geometrien kontrolleres, før den fulde ordre blev produceret.

Det betyder ikke, at scanningen sparede Triscan for 600.000–700.000 kroner.

Men eksemplet illustrerer meget godt, hvorfor antallet af driftstimer ikke fortæller hele historien.

Læs hele kundehistorien om Triscans første tre måneder med 3D-scanning →

Hvad er det rigtige svar værd?

Hos Zenvo Automotive ser regnestykket anderledes ud.

Deres MetraSCAN bliver i gennemsnit brugt omkring én gang om ugen.

Det lyder måske ikke af meget, hvis investeringen alene vurderes på udnyttelsesgraden.

Men under montagen af en crash-struktur på Aurora opstod et problem. En komponent passede ikke, og spørgsmålet var, hvor fejlen lå.

Zenvo scannede komponenten og sammenlignede geometrien med CAD-modellen. Her blev det tydeligt, at den ene side afveg omkring 3 mm og den anden omkring 8 mm. Med de data kunne teamet beregne, hvor komponenten skulle bearbejdes for at få den til at passe.

Ifølge Magnus Riis fra Zenvo kunne den samme fejlfinding med traditionelle manuelle metoder have taget dage.

Pludselig bliver spørgsmålet om, hvor ofte scanneren bliver brugt, mindre interessant.

For hvad er én scanning værd, hvis den giver svaret på et problem, der ellers kunne have kostet flere dages fejlfinding?

Læs kundehistorien om 3D-scanning hos Zenvo →

Mere kapacitet kan også være en gevinst

Hos Prodan handler værdien igen om noget andet.

Her er 3D-scanning ikke kommet ind for at erstatte virksomhedens CMM. De to teknologier bruges side om side.

Når en opgave kræver CMM’ens præcision, bliver den løst dér. Når tolerancer, geometri og opgave passer bedre til scanning, kan den i stedet løses med 3D-scanneren.

Et konkret eksempel var et bearbejdet stempel, som Prodan kontrollerede med begge metoder. CMM-målingen tog omkring en time. Ved den efterfølgende scanning var der ingen forskel af betydning for den konkrete kontrolopgave, men kontrollen kunne gennemføres væsentligt hurtigere.

Gevinsten er derfor ikke kun de minutter, der spares på det enkelte emne.

Når nogle kontrolopgaver flyttes til scanneren, bliver der samtidig frigivet tid på CMM’en til de opgaver, hvor netop den teknologi giver bedst mening.

Den samlede målekapacitet bliver større.

Og den effekt kan være væsentlig sværere at se, hvis business casen alene bygger på scannerens antal driftstimer.

Læs kundehistorien: Prodan – mere kvalitet på samme tid →

Hvad skal med i regnestykket?

Der findes ikke én formel, der kan afgøre, om en investering i 3D-scanning giver mening.

Det afhænger blandt andet af virksomhedens emner, tolerancer, produktion, nuværende målemetoder og hvor ofte behovet opstår.

Men hvis 3D-scanning overvejes til investeringsbudgettet, ville vi ikke nøjes med at spørge, hvor mange timer scanneren forventes at være i brug.

Vi ville også se på fem andre spørgsmål:

1. Hvor meget tid bruger vi på de samme måleopgaver i dag?
   Ikke kun selve målingen, men også opstilling, fiksering, databehandling og rapportering.
2. Hvad koster det, når en fejl bliver opdaget sent?
   Tænk ikke kun kassation, men også omarbejde, produktionstid, levering, montage og fejlfinding.
3. Hvilke kontroller gennemfører vi ikke i dag?
   Nogle målinger bliver fravalgt, fordi de er for tidskrævende eller vanskelige med de metoder, der er til rådighed.
4. Kan vi frigøre kapacitet andre steder?
   Som hos Prodan kan værdien også ligge i, at eksisterende måleudstyr og specialister bliver frigivet til de opgaver, hvor deres kompetencer giver størst værdi.
5. Hvad bliver et bedre beslutningsgrundlag værd?
   En komplet 3D-måling kan i nogle situationer gøre det lettere at forstå en afvigelse, dokumentere den og beslutte, hvad der skal ske bagefter.

Svarene giver ikke nødvendigvis et præcist ROI-tal.

Men de giver et langt bedre billede af den potentielle værdi end spørgsmålet: Hvor mange timer om dagen kommer vi til at bruge scanneren?

Måske skal spørgsmålet vendes om

Det betyder selvfølgelig ikke, at alle virksomheder bør eje deres eget 3D-måleudstyr.

Har man få måleopgaver om året, kan det være langt mere fornuftigt at købe 3D-opmåling som service. Og hvis de opgaver, man har, allerede løses effektivt med eksisterende målemetoder, er der heller ingen grund til at investere i ny teknologi alene for teknologiens skyld.

Men når business casen skal vurderes, bør den bygge på det problem, virksomheden forsøger at løse.

For erfaringerne fra blandt andre Triscan, Zenvo og Prodan viser tre meget forskellige måder, en investering kan skabe værdi på.

Hos én virksomhed handler det om at kontrollere tidligere og reducere risiko.

Hos en anden kan én scanning give et svar, som ellers ville kræve dage med fejlfinding.

Og hos en tredje handler det om at øge den samlede kapacitet i kvalitetsarbejdet.

Derfor er spørgsmålet måske ikke:

Hvor meget skal vi bruge en 3D-scanner, før den kan betale sig?

Men snarere:

Hvad koster det os i dag, når vi ikke har det rigtige målegrundlag på det rigtige tidspunkt?

Om en investering i en 3D-scanner kan betale sig, afhænger derfor ikke kun af, hvor ofte den bruges. Business casen bør også omfatte tidsbesparelser, tidligere fejlfinding, øget målekapacitet, dokumentation og de kontrolopgaver, virksomheden bliver i stand til at løse.