Kvalitetskontrol: Er 3D-scannere et smart valg?
Det korte svar er; ja, det er et smart valg – og lad os forklare dig hvorfor. Vi vil i dette blogindlæg hjælpe dig med at forstå vigtigheden af kvalitetskontrol, hvorfor 3D-scanning er en fordel i forbindelse med kvalitetskontrol, hvordan de forskellige 3D-scannere adskiller sig og sidst, hvordan og hvorfor du bør vælge en 3D-scanner.
1# Introduktion til kvalitetskontrol
Kvalitetskontrol er den proces, der sikrer, at et fremstillet element svarer til det definerede sæt kvalitetskriterier eller kundekrav. For at sikre at der er overensstemmelse, er det normalt, man måler, kontrollere, tester eller inspicerer et elements forskellige egenskaber. Derefter sammenlignes det med standarder og specifikationer.
Kvalitetskontrol i fremstillingsprocessen er vigtig, fordi det garanterer standardisering og ensartethed af produktkvaliteten. På den måde kan virksomheder opretholde deres høje standarder for fremstilling af produkter. Dem der får mest ud af kvalitetskontrollen, er forbrugerne, da det er dem, der faktisk får produkter af bedre kvalitet. For når kvaliteten stiger, så stiger kundetilfredsheden som oftest også.
Fremstillingsvirksomheder kan vælge mellem flere typer af måleudstyr, når det kommer til kvalitetskontrol. De mest nøjagtige er klart koordinatmålemaskiner (CMM’er), men til gengæld kommer de med visse ulemper. De er nemlig ikke det hurtigste måleværktøj, og derfor er CMM’er ofte ekstremt belastede ved alle typer inspektioner.
Og netop derfor kommer 3D-scanning i spil.
Er du sikker på hvad forskellen er på kvalitetssikring og kvalitetskontrol, så læs med her.
2# Hvad er 3D-scanning?
3D-scanning er en proces, hvor man opsamler data om et fysisk objekts ud fra dets form, geometri og tekstur. De indsamlede data kan derefter bruges til at skabe digitale 3D-modeller.
En 3D-model består af en punktsky af geometriske prøver indsamlet på overfladen af et objekt. Disse punkter bruges derefter til at rekonstruere formen, geometrien og teksturen af det fysiske objekt.
3D-scannere er de måleinstrumenter, der bruges til at indsamle de 3D-data, der er nødvendige for at bygge 3D-modeller.
3# Forskellige typer af 3D-scannere
Der er to hovedtyper af 3D-scannere, som digitalt kan aflæse form, geometri og tekstur af fysiske objekter. Nemlig; kontakt og berøringsfri.
Kontakt 3D-scannere sonderer objekter gennem fysisk berøring, alt imens objektet hviler på en præcis, flad overflade eller understøttes af et armatur. Eksempler på kontakt 3D-scannere er traditionelle CMM’er, leddelte målearme og hånddrevne touchprober.
Berøringsfri 3D-scannere skinner normalt med laserlinjer eller hvidt lys på objektet og registrerer dets refleksion med kameraer. På den måde får de information om objektets form, geometri og tekstur. Teknikken kaldes triangulering, fordi laserreflektionen, kameraet og lasersenderen danner en trekant. Denne type scannere er eksempler på berøringsfri 3D-scannere.
4# Hvilken 3D-scanner er bedst til kvalitetskontrol?
Kvalitetskontrol kræver meget nøjagtige måleinstrumenter. Til kvalitetskontrol af højtolerancefunktioner er traditionelle CMM’er det mest oplagte valg, hvor bærbare 3D-scannere bliver et alternativ til alle andre kvalitetskontrolprocesser – specielt dem, der foregår i værkstedet. Ikke alene er håndholdte 3D-scannere billigere i indkøb, men de måler også hurtigere, kræver mindre træning, håndtering og programmeringstid.
Endnu vigtigere er det, at bærbare 3D-scannere reducerer arbejdsbyrden for traditionelle CMM’er og løser flaskehalsproblemer.
Creaforms omfattende udvalg af bærbare 3D optiske måleteknologier er specielt designet til, at de kan bruges til udførelse af kvalitetskontrol i et produktionsmiljø. Takket være deres imponerende nøjagtighed, hastighed, bærbarhed og alsidighed gør de det muligt for fagfolk i kvalitetskontrol og kvalitetssikring at validere kvaliteten af fremstillede dele uanset størrelse, form, materiale, overfladefinish og kompleksitet.
5# 3D-scannere specielt designet til kvalitetskontrol

MetraSCAN
MetraSCAN 3D er Creaforms mest komplette 3D-scanner til målinger af metrologi kvalitet og 3D geometriske overfladeinspektioner. Den bliver ikke påvirket af vibrationer på produktionsgulve, emne-bevægelser eller miljømæssig ustabilitet – og det gør, at den er yderst nøjagtig.
Scanneren er desuden ISO 17025 certificeret, hvilket gør den perfekt til måling af komplekse former og reflekterende materialer både i metrologilaboratoriet og på produktionsgulvet.
Med sine 15 blå laserkryds, som kan fange op til 1.800.000 datapunkter i sekundet, kan MetraSCAN fange både fine detaljer og store volumener. Fra opsætning går der kun få minutter til at du har realtidsscanninger og klar-til-brug filer. Med denne scanner er du sikret en uovertruffen målehastighed, optimeret indsamlingstid og maksimal databehandlingshastighed.
Kort sagt er MetraSCAN 3D den ideelle løsning til fremstillings- og metrologiprofessionelle, der ønsker at levere godkendte kvalitetsdele hurtigt og effektivt.

HandySCAN BLACK Elite
HandySCAN BLACK Elite er en af de mest populære bærbare 3D-scannere i metrologikvalitet. Dens hurtige målehastighed øger hastigheden af kvalitetskontrolprocesser, og dernæst giver dens selvpositioneringsevne og komplette bærbarhed mulighed for imponerende bevægelsesfrihed.
HandySCAN BLACK Elite er ligesom MetraSCAN 3D ISO 17025 certificeret, og er derfor et af de bedst valg, hvis I skal opnå den højeste nøjagtighed og det fineste detaljeringsniveau og sikre fuld sporbarhed af målesystemet.
Med sit adaptive scanningsområde, grænseløse scanningsvolumen, højopløsningskameraer og flere blå laserlinjer kan den måle og sikre kvaliteten af ethvert emne – uanset former og komplekse geometrier med specialiserede finish og behandlinger.
Endelig skaber HandySCAN BLACK Elite nøjagtige og gentagelige resultater på tværs af alle arbejdsforhold og miljøer, hvilket gør det muligt for produktionsvirksomheder at reducere nedetid og fremskynde kundeleverancer.
I tvivl om, hvilken 3D-scanner der er den rigtige for dig? Find vores købersguide her, og bliv klogere på, hvorfor og hvilken scanner, der passer til dig.
6# Hvilken metrologisoftware skal du vælge til kvalitetskontrol?

Når du leder efter en metrologisoftware til kvalitetskontrol, bør du særligt lægge vægt på tre ting. 1) at den intuitive grænseflade er let at integrere og betjene. 2) At den valgte metrologisoftware giver dig adgang til alle de værktøjer og funktioner, der er nødvendige for at udføre first article inspection (FAI), kvalitetskontrol (QC) og kvalitetssikring (QA) under fremstillingsprocessen. Og 3) at softwaren tilbyder dig en perfekt integration og hardwarekompatibilitet, som taler sammen med din 3D-scanningsløsning.
Disse krav fører os til VXinspect, som er en intuitiv 3D-inspektionssoftware, der er integreret direkte i Creaforms VXelements. Denne metrologisoftware gør det muligt at udføre dimensionale inspektioner og generere inspektionsrapporter baseret på omhyggelige tekniske krav.
VXinspect tilbyder et komplet værktøjssæt til alle dele af kvalitetskontrollen og går ikke på kompromis med målekvalitet eller geometriske dimensionerings- og tolerancekrav (GD&T).
Tusindvis af brugere, der er tilfredse med dets ydeevne og intuitive opbygning, har allerede godkendt VXinspect, idet de betragter det som den 3D-inspektionssoftware, der giver mest værdi for pengene brugt.
Kort sagt, VXinspect er en yderst effektiv assistent, der hjælper dig gennem hele kvalitetskontrollen. Takket være dets enkelhed og effektivitet, giver VXinspect dig mulighed for at validere overensstemmelsen af fremstillede dele og levere dele af højere kvalitet til dine kunder hurtigere.
7# Hvorfor vælge 3D-scanning til kvalitetskontrol?
Med 3D-scanning kan kvalitetskontrol endelig forlade metrologilaboratoriet og udføres direkte på produktionsgulvet. Det er muligt, fordi de bærbære 3D-scannere er skabt til at måle i et produktionsmiljø, samtidig med at delens justering bevares og målenøjagtigheden sikres. Og netop derfor kan bl.a. Creaforms 3D-scannere ses som det perfekte supplement til CMM.
CMM kan så forsat blive brugt til kvalitetskontrol af emner med høj tolerance, mens alle andre kontroller kan udskiftes til 3D-scanning. Denne handling sikrer ikke kun produktkvalitet i fremstillingsprocessen, men det forbedrer også diagnostik på rapporterede kvalitetsproblemer, fremskynder enkle og daglige inspektioner og gør det frem for alt muligt at aflaste CMM.
Faktisk er mulighederne nu ubegrænsede med Creaforms avancerede 3D-scanningsteknologi. Du kan nemlig scanne ethvert element uanset størrelse, form, geometri, overfladefinish eller materiale. Og samtidigt kan du bevæge dig frit på produktionsgulvet, mens du udføre kvalitetskontrollen. Det skaber en effektivitetsgevinst, som giver mulighed for at tilføje mellemliggende måletrin, som fører til forbedret fremstilling og dele af bedre kvalitet.
Det oprindelige blogindlæg er skrevet af Creaform og kan findes her.