Det er én ting at kontrollere, om et emne er produceret korrekt.
Noget andet er at kunne dokumentere det på en måde, der også giver værdi for kunden.
I mange produktionsvirksomheder fungerer den traditionelle kvalitetskontrol rigtig godt. Et emne bliver kontrolleret med skydelære, mikrometer eller andet måleudstyr, resultaterne bliver registreret, og dokumentationen sendes videre til kvalitetsafdelingen. Det er en velkendt arbejdsgang, som ofte både er hurtig og tilstrækkelig.
Men hvad sker der, når kundens krav til dokumentation ændrer sig?
Det spørgsmål blev meget konkret for os under et nyligt besøg hos en dansk produktionsvirksomhed. Her foregår en stor del af kontrollen manuelt ude i produktionen, hvorefter resultaterne registreres og overleveres til kvalitetsafdelingen. Den arbejdsgang fungerer fint til mange af de emner og mål, virksomheden arbejder med.
Udfordringen er, at kunderne i stigende grad efterspørger dokumentation af geometrier, som er vanskelige at kontrollere med de eksisterende metoder.
Når geometrien gør kontrollen vanskelig
Et konkret eksempel er placeringen af huller på bukkede og svejste emner. Hvis hullerne ligger på den samme plane flade, kan kontrollen være forholdsvis enkel. Men når de befinder sig på forskellige flader og niveauer, bliver det vanskeligere at dokumentere deres indbyrdes placering.
Det kan løses med eksempelvis specialfremstillede fiksturer, og i nogle tilfælde vil det være en rigtig fin løsning. Men kontrollen vil fortsat være baseret på en fysisk målemetode og i et vist omfang på den enkelte medarbejders håndtering og vurdering. Samtidig står virksomheden ikke tilbage med en digital gengivelse af det producerede emne.
Det er en væsentlig forskel, når kundens ønske ikke alene er at få bekræftet enkelte mål, men at få dokumenteret geometrien på det færdige emne.
Hastighed er ikke nødvendigvis argumentet
Når 3D-scanning sammenlignes med traditionel måling, bliver hastighed ofte fremhævet som en af teknologiens store fordele. Men den sammenligning kræver lidt flere nuancer.
Hvis opgaven består i at kontrollere nogle få, simple mål, kan det sagtens være hurtigere at tage en skydelære eller et mikrometer frem. Det giver ingen mening at gøre en enkel måleopgave mere kompliceret, blot fordi en mere avanceret teknologi er til rådighed.
Forskellen viser sig, når emnet bliver mere komplekst, eller når dokumentationskravet ændrer sig. Her handler det ikke længere kun om den tid, det tager at foretage selve kontrollen. Det handler også om, hvilket datagrundlag virksomheden står tilbage med bagefter.
Det var netop den forskel, der blev tydelig under vores besøg.
Fra enkelte målinger til et digitalt datagrundlag
Ved 3D-scanning indsamles data fra emnets synlige overflader, så der skabes en digital gengivelse af geometrien. Scanningen kan efterfølgende sammenholdes med den nominelle CAD-model, og dermed bliver det muligt at kontrollere blandt andet hulplaceringer, flader og mere komplekse geometriske forhold i det samme datasæt.
Afvigelser kan eksempelvis visualiseres i et farvekort, mens konkrete geometrier og dimensioner kan trækkes ud efter behov. Dermed får kvalitetsafdelingen ikke blot en række registrerede måleresultater, men et digitalt grundlag, som kan bruges til analyse og dokumentation.
Det reducerer samtidig betydningen af den menneskelige vurdering i selve kontrollen. Måleprogrammer og workflows kan standardiseres, så forskellige medarbejdere kan kontrollere emner efter samme metode, mens vurderingen af resultatet sker på baggrund af de samme digitale data.
Det kan være mindst lige så interessant som selve tidsbesparelsen.
Den rigtige målemetode afhænger af det ønskede resultat
Det betyder ikke, at 3D-scanning skal erstatte traditionelle målemetoder. Tværtimod er det ofte kombinationen af forskellige værktøjer, der giver den mest effektive kvalitetskontrol.
Skal et enkelt mål kontrolleres hurtigt, kan skydelæren være det oplagte valg. Skal en meget snæver tolerance kontrolleres på en bestemt feature, kan et helt andet måleværktøj være det rigtige. Og skal en kompleks geometri dokumenteres digitalt og sammenholdes med CAD, kan 3D-scanning være en bedre metode.
Derfor bør valget af måleteknologi heller ikke begynde med spørgsmålet om, hvilket udstyr virksomheden skal investere i. Det bør begynde med, hvad virksomheden – og ikke mindst dens kunder – har brug for at vide om det færdige emne.
Når kundekravene flytter sig
Det interessante ved den konkrete problemstilling er derfor ikke, at en eksisterende målemetode pludselig er blevet dårlig. Den løser stadig mange af de samme opgaver lige så godt som før.
Det er kravene omkring den, der har flyttet sig.
Når kunder begynder at efterspørge digital og reproducerbar dokumentation af stadig mere komplekse emner, bliver virksomhederne nødt til at overveje, om deres eksisterende kvalitetskontrol kan levere den type dokumentation.
Det er en udvikling, vi møder flere steder i industrien. Og den gør det relevant at stille et lidt bredere spørgsmål end blot, om vi kan kontrollere de nødvendige mål:
Giver vores nuværende målemetode os den dokumentation, vores kunder har brug for?
Vil du have næste Kvejborg Indblik?
Én gang om måneden samler vi nye erfaringer, cases og perspektiver fra vores arbejde med 3D-måling.
Få Kvejborg Indblik i indbakken