Det korte svar er, at det afhænger af, hvad du skal måle. For den mest præcise eller avancerede teknologi er ikke nødvendigvis den bedste løsning på opgaven.
Vi arbejder til daglig med alt fra håndholdte måleværktøjer og 3D-scannere til Laser Trackere og andre systemer til opmåling af meget store emner. De kan alle sammen levere værdifulde målinger, men de gør det på vidt forskellige måder.
Derfor giver det heller ikke meget mening at spørge, hvilken måleteknologi der generelt er bedst. Det interessante spørgsmål er snarere, hvad vi har brug for at vide om emnet, hvor præcist vi skal vide det, og hvordan resultatet efterfølgende skal bruges.
Det lyder måske indlysende. Alligevel oplever vi jævnligt, at diskussionen om måleteknologi begynder med udstyret frem for opgaven.
Mere nøjagtighed er ikke altid bedre
Hvis en tolerance er ±1 mm, giver det ikke nødvendigvis ekstra værdi at vælge en målemetode, der kan arbejde i hundrededele af en millimeter. Tværtimod kan man ende med en løsning, der både er dyrere og mere besværlig end nødvendigt.
Det samme gælder mængden af data. Skal vi blot kontrollere diameteren på et hul, kan et simpelt måleværktøj være den hurtigste vej til svaret. Skal vi derimod kontrollere placeringen af mange huller på et komplekst emne og samtidig dokumentere hele geometrien i forhold til CAD, ændrer opgaven karakter.
Den ene metode er ikke mere rigtig end den anden. De giver bare forskellige svar.
Det er derfor en god idé at begynde med tolerancekravet og det ønskede output. Har vi brug for ét mål, en række præcise koordinater, en komplet overflade, et farvekort mod CAD eller måske en målerapport, som skal afleveres til en kunde?
Først når det er afklaret, bliver det for alvor interessant at tale om udstyr.
Fra skydelære til 3D-scanner
Der er en grund til, at skydelæren stadig ligger i værktøjskassen på stort set enhver produktionsvirksomhed. Den er hurtig, enkel og glimrende til en lang række kontrolopgaver.
Et mikrometer giver mulighed for at arbejde med mindre tolerancer, når der er behov for det. En koordinatmålemaskine kan levere meget præcise målinger under kontrollerede forhold, mens en håndholdt 3D-scanner kan indsamle store mængder information om komplekse overflader direkte ved emnet.
En Laser Tracker løser igen en anden type opgave og bliver særlig interessant, når emnerne og afstandene bliver store, og der skal etableres præcise positioner og geometrier over et større område.
Det er forskellige værktøjer med forskellige styrker. Derfor arbejder vi også selv med flere af dem.
Nogle gange er svaret flere teknologier
Det bliver særligt tydeligt på de helt store konstruktioner.
Vi har eksempelvis været involveret i dialog om opmåling af meget store emner til offshore-industrien, hvor én måleteknologi ikke nødvendigvis er den mest effektive løsning til hele opgaven.
På dele af konstruktionen kan det være tilstrækkeligt at kende den overordnede geometri på centimeterniveau. Her kan en SLAM-baseret scanner være en effektiv metode til hurtigt at indsamle store mængder data.
Andre områder kan kræve måling på millimeterniveau, hvor eksempelvis totalstation eller andre geodætiske metoder kan komme i spil. Og på udvalgte kritiske områder kan kravene være endnu højere, så der er behov for metrologisk 3D-scanning eller andre præcisionsmålinger.
I sådan en situation ville det være unødvendigt at måle hele konstruktionen med den mest præcise – og dermed ofte også mest tidskrævende – metode.
Det interessante ligger i stedet i at opbygge et måleworkflow, hvor hver teknologi bliver brugt dér, hvor dens egenskaber skaber værdi.
Punktmåling og overfladedata er heller ikke det samme
En anden vigtig forskel handler om den type information, vi får tilbage.
Ved punktbaseret måling indsamler vi information om de positioner og geometrier, vi har valgt at kontrollere. Det kan være ekstremt præcist og er den rigtige tilgang til mange opgaver.
Ved 3D-scanning indsamler vi derimod store mængder data fra emnets synlige overflader. Det giver mulighed for efterfølgende at undersøge geometrier, som måske ikke var det primære fokus, da målingen blev foretaget.
Det er en væsentlig forskel. Især på komplekse emner, hvor det ikke altid er muligt på forhånd at forudsige, hvor en eventuel afvigelse befinder sig.
Til gengæld betyder flere data ikke automatisk bedre måling. Data skal stadig have den nødvendige kvalitet og nøjagtighed, og der skal være et klart formål med at indsamle dem.
Start med spørgsmålet – ikke med værktøjet
Vi er naturligvis begejstrede for avanceret måleteknologi. Det ville være lidt mærkeligt andet, når vi arbejder med det hver dag.
Men avanceret er ikke et mål i sig selv.
Hvis en skydelære kan give det nødvendige svar på få sekunder, er den sandsynligvis et bedre valg end en 3D-scanner til den konkrete opgave. På samme måde vil vi ikke forsøge at løse en opgave med en håndholdt scanner, hvis en Laser Tracker eller en anden teknologi giver et bedre og mere sikkert resultat.
Derfor bør den første del af en måleopgave egentlig foregå, inden nogen finder udstyret frem.
Hvad skal vi kontrollere? Hvilke tolerancer arbejder vi med? Hvor stort og komplekst er emnet? Hvor skal målingen foretages? Og hvilken dokumentation skal vi stå tilbage med bagefter?
Når de spørgsmål er besvaret, bliver valget af teknologi som regel meget lettere.
Den bedste måleteknologi er derfor ikke den mest avancerede. Det er den, der giver det rigtige svar på den konkrete opgave.
Vil du have næste Kvejborg Indblik?
Én gang om måneden samler vi nye erfaringer, cases og perspektiver fra vores arbejde med 3D-måling.
Få Kvejborg Indblik i indbakken